Når alt kommer til alt, er det medlemmerne, der bestemmer, hvordan en ejerforening skal drives – og det sker på demokratisk vis. Dette sker som oftest i forbindelse med grundejerforeningens regelmæssige generalforsamlinger, hvor det demokratiske mantra lyder, at der skal være flertal på den ene eller anden måde ved en afstemning, hvis et forslag skal godtages eller en kandidat skal vælges. 

Foreningens medlemmer – grundejerne – har stemmeret på generalforsamlingerne, adgang til disse og hermed mulighed for medbestemmelse, hvad angår beslutnings- eller ændringsforslag eller valg af kandidater til poster som for eksempel formandsposten, revisor eller administrator i grundejerforeningen.  

Bestyrelsen kommer med forslag på generalforsamlinger

På grundejerforeningens generalforsamlinger vil det være sådan, at forslag til ændringer eller nye initiativer fra bestyrelsen vil have sin egen, faste plads på dagsordenen. På den måde er bestyrelsen sikret at komme til orde og bestyrelsesmedlemmerne er tydeligt med til at bestemme, men forslagene godtages ikke selvfølgeligt, da dette kommer an på generalforsamlingsafstemningens udfald.    

Har du lyst til at læse mere om grundejerforeningens bestyrelses rolle, ansvar og pligter, så kan du gøre det her.  

Medlemmerne kan også komme med forslag 

Et naturligt punkt på dagsordenen ved generalforsamlinger er, at der vil være mulighed for indkomne forslag – og dette punkt reserveres som regel til forslag fra medlemmerne. Her har grundejerforeningens medlemmer altså mulighed for at komme med beslutningsforslag og har medbestemmelse. Nogle grundejerforeninger arbejder mere specifikt med, at forslag fra medlemmerne skal være indsendt inden en given dato.   

Samlet set fungerer grundejerforeningerne altså solidarisk og demokratisk, i forhold til hvem der bestemmer, og hvordan der træffes beslutninger – det er sværere at sige noget generelt, om hvad det er, som en grundejerforening kan bestemme.

Hvad må grundejerforeningen bestemme?

Faktisk er det generelt svært at sige, hvad en grundejerforening har bemyndigelse til, og hvad den ikke har: Det forholder sig nemlig sådan, at en grundejerforening kan bestemme alt, som er blevet vedtaget ved afstemning og flertal på en generalforsamling og tilføjet til vedtægterne.

Grundejerforeningen kan for eksempel bestemme, at noget skal renoveres, vedligeholdes på en bestemt måde, males i en bestemt farve, eller at haver skal holdes efter bestemte regler. Det vil desuden være naturligt, at en grundejerforenings vedtægter dækker over, hvor meget medlemmerne skal betale til vedligeholdelse af private fællesveje. Hvis du ønsker at læse mere, om hvad en privat fællesvej er, kan du gøre det lige her.    

Grundejerforeningen bestemmer kun det, der naturligt for foreningen

Selvom grundejerforeningen i princippet har mulighed og bemyndigelse til at bestemme stort set alt, er der grænser: Foreningens vedtægter kan kun inkludere det, der er naturligt for en grundejerforening at tage stilling til. For eksempel ses det ikke så ofte, at grundejerforeningens vedtægter dækker over tilladelse af husdyr eller lignende.

Det gælder generelt, at man som grundejerforening ikke kan bestemme, hvad folk har inde i deres private huse, uden at krænke den enkeltes personlige frihed – ”den personlige frihed er ukrænkelig” jf. Grundlovens § 71.

Bestyrelsen

Bestyrelsen i en grundejerforening, ejerforening eller andelsboligforening er en gruppe af valgte personer i foreningen, der har et overordnet ansvar for og varetager ledelsen af foreningen.

Hvem kan sidde i bestyrelsen?

Normalt er det kun ejerforeningens medlemmer, der er valgbare, men der kan også være tale om ægtefæller, partnere eller nærtstående slægtninge til foreningens medlemmer. Det vigtigste kriterie er sådan set, at man er myndig.

Det er foreningens vedtægter der bestemmer, hvem der betragtes som medlemmer af andelsbolig- eller ejerforeningen. Følger vedtægterne eksempelvis normalvedtægten for ejerforeninger vil medlemmerne være defineret som “Medlemmer af ejerforeningen er de til enhver tid værende ejere med tinglyst adkomst til en ejerlejlighed i foreningen.”

Bestyrelsens sammensætning

Normalt vil organiseringen af bestyrelsen foregå således, at der vælges fem bestyrelsesmedlemmer – herunder formanden. Sådan sikres det for eksempel, at der er et ulige antal til at stemme, når bestyrelsen træffer beslutninger, og derved er det nemmere at afgøre, om et forslag skal vedtages eller ej.

Desuden vælges der som regel to suppleanter, som vil kunne overtage, hvis et bestyrelsesmedlem stopper eller er fraværende.

Medlemmerne vil kontinuerligt og efter et fastlagt system blive skiftet ud. Ofte afgår halvdelen af bestyrelsens medlemmer og suppleanter hvert år. Det sker i overensstemmelse med den rækkefølge, som de er blevet valgt i, og som fremgår af foreningens vedtægter. Det er selvfølgelig vigtigt at tilføje, at et bestyrelsesmedlem kan vælge at stoppe i bestyrelsen til enhver tid.

Bestyrelsens formand  

Bestyrelsesformanden i en ejerforening vælges oftest særskilt og kommer herefter til at fungere som en af ejerforeningens mest mærkbare personer; som ansigt udadtil og som kontaktskaber mellem bestyrelsen, administrationen og foreningens medlemmer.

Formandens opgaver dækker desuden over at indkalde til bestyrelsesmøder, når det er nødvendigt, og at danne sig overblik over emner, der skal på dagsordenen. For at sikre variation og fair rollefordeling afgår formanden for eksempel hvert andet år  

Bestyrelsens rolle og ansvar i ejerforeningen

Overordnet set er det bestyrelsens rolle og opgave at have overblik over ejerforeningens daglige drift og at forholde sig til denne i forhold til lovgivningen, ejerforeningens formål og vedtægter og de beslutninger, som træffes på generalforsamlingerne. Bestyrelsen iagttager blandt andet, at ejerforeningen handler i overensstemmelse med bygningsreglementet, som findes her.

Desuden er det bestyrelsens ansvar at føre de beslutninger, som træffes ved generalforsamlingerne, ud i livet. For at nye beslutningsforslag tages op til overvejelse, er det også bestyrelsens ansvar rettidigt at indkalde til generalforsamling. Bestyrelsen har derudover overblik over fællesbidrag, forsikringer, kontrol med administrationen, kontrol med opbevaring af personfølsomme data m.m.

Bestyrelsens ansvar kan bestå i et strafansvar eller et erstatningsansvar: Det kan altså være bestyrelsens opgave at holde opsyn med lovovertrædelse inden for ejerforeningen og herefter at forholde sig til sanktionerne eller at gå ind i medlemmers erstatningssager.